Koret startede den 7. september 1998 med 23 medlemmer under Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, med formålet at udbrede kendskabet til og bevare sejlskibstidens arbejdsange for eftertiden. I dag tæller koret 50 glade, syngende og spillende medlemmer.
Korets navn – CAPSTAN – kommer fra det redskab – et gangspil – som på dækket af datidens skibe blev benyttet til ophaling af anker og sejl, samt ved laste- og lossearbejde. En “Shantymand” sang solo og besætningen sang omkvædet i kor for derved i takt maksimalt at udnytte deres fælles muskelkraft til at hale og hive.
Udover utallige arrangementer i hjembyen Esbjerg, har Capstan også medvirket ved by og havnefester over det meste af landet, f.eks. Dampfestival i Vejle 2004, 2006 og 2008, Gademusikfestivaler i Uldum, ved sejlskibstræf i Korsør, Tall Ships Races i Esbjerg og Aarhus, og mange mange flere. I udlandet har Capstan optrådt på Strandhotellet i Glüksburg, ved Sømandsvise & Shantyfestivaler i Berlin, Celle, Gelting, Niebül, Neu Wulmsdorf v/Hamburg, samt i Prag (Tjekkiet) Scheemda (Holland) og i 2002, 2004, 2006, 2008, 2010, 2012, 2014, og 2019, ved verdens største og ældste shantyfestival i Cuxhaven, og er atter tilmeldt i 2023.
Med Capstan på scenen er du garanteret maritim underholdning af højeste klasse.
Vi har samlet en række billeder fra Capstans historie i et galleri herunder. Har du selv billeder fra Capstans koncerter e.l., som du gerne vil have op på sitet, så kontakt os endelig på capstankoret@gmail.com.
Shantykoret Capstan deltager løbende i en lang række forskellige arrangementer i både ind- og udland. Kunne du tænke dig at se koret i den nærmeste fremtid, så klik dig ind og find det næste arrangement i vores arrangementskalender her:
Capstan er Danmarks største shantykor og optræder med shanties og sømandssange. I dag tæller koret 60 glade, syngende og spillende medlemmer.